cirkeldigte, Tea Bendix
cirkeldigte, Tea Bendix

Udstilling på Nicolai for BørnKolding 2013

 

 

 

I 2013 byggede vi en stor udstiling i børnehuset Nicolai, Kolding, over billedbogen Cirklen og andre cirkeldigte, - digte oppe og nede, på lofter, vægge og gulve, spejlvendt, på hovedet, indeni og rundt om ting og skabt en tredimensionel læseoplevelse, for digtenes form lægger op til at man læser dem på en meget fysisk måde. 

 

Der var tre ugers workshops med forfatter Thorstein Thomsen hvor man kunne fordybe sig i ord, tale om cirklen som princip i vores livsrytme, om gode cirkler og om onde cirkler og skrive sine egne cirkeldigte. (Denne workshop kan stadig bestilles på www.cirkeldigte.dk) Et andet sted i huset mødte man danseren Ingrid Kristensen, der opfordrede til at cirkeldigte skal leges og danses og undersøger cirklen som form gennem kroppens egne cirkelbevægelser (kan også bestilles på www.cirkeldigte.dk)

 

Digte kan være meget mere end ord, der står skrevet i en bog. Nogle gange skal de kravles, cirkles, danses, roteres, snurres og rulles!