Tea Bendix & Poul Høxbro: Den morgen vi var hyrder · illustrationer Tea Bendix · Carlsen 2016

Fotos og videotrailer: Klaus Nedergaard 2016

 
Tea Bendix & Poul Høxbro: Den morgen vi var hyrder · illustrationer Tea Bendix · Carlsen 2016
Tea Bendix & Poul Høxbro: Den morgen vi var hyrder · illustrationer Tea Bendix · Carlsen 2016
Tea Bendix & Poul Høxbro: Den morgen vi var hyrder · illustrationer Tea Bendix · Carlsen 2016
Tea Bendix & Poul Høxbro: Den morgen vi var hyrder · illustrationer Tea Bendix · Carlsen 2016

PRESSEN SKREV

Tea Bendix & Poul Høxbro signerer: foto Klaus Nedergaard
Tea Bendix & Poul Høxbro: Den morgen vi var hyrder · illustrationer Tea Bendix · Carlsen 2016

Kan man udgive en bog med barokmusik til børn? Vi prøver!

Concerto Copenhagen fejrede i 2016 sit 25års jubilæum og udgav i den forbindelse en billedbog, så her er for første gang en bog med barokmusik, fortalt af Tea Bendix og Poul Høxbro, tegnet af Tea og udgivet af Forlaget Carlsen.

 

Det kommer fuldstændig bag på den lille hyrde, da han kommer til en fornem have og hoffet falder i svime over hans musik. Han bliver vasket og klædt på, ... men imens tager hoffet hans tromme, hans fløjte, hans tøj, selv hans dyr og klæder sig ud som ham! 

 

Med til bogen følger en CD med oplæsning og musik der passer til historien, - det er franske og engelske toner, Lully, Jacques Aubert og Playford på viola da gamba, violin, obo, barokguitar, tromme og enhåndsfløjte indspillet af Concerto Copenhagen.

 

 

Den morgen vi var hyrder · © 2016 Forlaget Carlsen

Billedbog 32 sider + CD > LæseprøveEbog > bogreolen.dk

Idé og musikalsk tilrettelæggelse: Poul Høxbro

Tekst: Tea Bendix og Poul Høxbro. Tegninger Tea Bendix

Indtaling: Poul Høxbro.

Musikalsk ledelse: Poul Høxbro og Lars Ulrik Mortensen

Bogen kan købes signeret ved Concerto Copenhagens koncerter

 

 

 

 

"En fryd for øjet, en liflen for øret 

– en smuk, smuk børnebog"

★★★★★★ Børnenes bøger

Barokmusik for store ører og små ører. Poul Høxbro fortæller frit og levende fra billedbogen og spiller enhåndsfløjte og tromme sammen med et ensemble af musikere fra Concerto Copenhagen. Vi viser bogens tegninger på storskærm og har taget fraklippene med. Musikken er ægte fransk og engelsk barokmusik – Lully, Jaques Aubert og Playford – spillet på violin, cello, barokguitar, tromme og enhåndsfløjte. 

 

 

Program

J. Playford: Young’s Delight

J. B. Lully: Chaconne (G) fra Trio de la Chambre du Roi, LWV 35

J. Aubert: Amuzette, op. 14 No. 4

J. Playford: The English Dancing Master

J. B. Lully: Fra Trio de la Chambre du Roi, LWV 35

 

 

Målgruppe: 5-8 år. Gerne med bedsteforældre.

Antal: Koncerten fungerer for grupper på 1-4 klasser på én gang. 

Varighed: 35-45 minutter

Sprog: Koncerten kan afholdes på engelsk, tysk, svensk, dansk

Teknik: Der skal bruges en nogenlunde kraftig LCD-projektor og et lærred, ligesom en vis mørklægning er nødvendig. Spilleareal: ca. 8 x 5. Opstillingstid: 2 timer

 

Vejledende priser ex. moms: 

Poul + Tea + 1 musiker kr. 8.000,-

Poul + Tea + 2 musikere kr. 9.500,-     

Poul + Tea + 4 musikere kr. 11.200,- 

 

Koncerten kan spilles to gange eller efterfølges af foredrag. 

Bogen kan købes signeret derefter. 

Kontakt: info@coco.dk Læs mere på coco.dk

 

CD og børnekoncert©2016 Concerto Copenhagen 

Ide og musikalsk tilrettelæggelse Poul Høxbro. 

Musikalsk ledelse, fortælling og galoubet & tamburin: Poul Høxbro. 

Tegninger på storskærm: Tea Bendix. 

 

 

 

"Det er den bedste musik,

jeg nogensinde har hørt"

Dreng 7 år · efter koncert på Hovedbiblioteket

 

 

 

 

 

TIL INDSKOLING 0.-3 KLASSE 

 

Koncerten kan suppleres med forskellige workshops, tegning, dans og lege. Kom på en rejse ind i barokken med musiker og fortæller Poul Høxbro og illustrator Tea Bendix. Vi ser på tidens malerier og musik, tegner i lys og skygge, holder en fête champêtre og hører barokmusik spillet live af Concerto Copenhagen. Men hvad får du til frokost.... er du hof eller hyrde?

"Der er virkelig fest i 

Den morgen vi var hyrder.

Så god en ide må da ikke 

gemmes væk i en bog."

 

Kamilla Løfström · Dagbladet Information 

om processen

Bogen om den lille hyrde der lugter (og inspirerer) og leder på vej til ny musik er blevet til efter en lange gåture på kryds og tværs af København med Poul Høxbro. Poul er en mester i at fortælle legender og fortællinger forankret i musik. Vi ville gerne skabe en bog om to musikalske verdner der søger hinanden, mødes og blir noget nyt. Det skønne i at livet består af modsætninger.

 

Vi læste Stefan Zweigs bog om Marie Antoinette, kiggede på værker af Chardin, Hogarth, Oudry, Lancret, Millet og Watteau, så Alcina i operaen, gik i biografen og så Alan Rickman’s historiske drama ‘A Little Chaos'. Siden var jeg på Versailles med vores redaktør Julie og så Marie Antoinettes lille kunstige landsby midt i den store have. Poul fodrede mig med engelske og franske toner, der repræsenterer to forskellige stænders musik, - den franske med Solkongens hof som arnested og den engelske som præsenterer det umiddelbart folkelige. Resultatet er paradoksalt en bog som hverken foregår noget bestemt sted eller er historisk korrekt. Der er ingen navngivne personer, vi er på et sted og en tid i barokken. Alligevel var det meget vigtigt alt sammen.

 

Mit udgangspunkt blev i høj grad et visuelt princip. Historien blev tegnet frem til musikken før teksten kom til. Jeg har i arbejdet mere klassisk og naturalistisk med mine tegninger end jeg plejer og lader to visuelle stilarter - hyrdens kardus/vadmelsgrovhed og det fiiiine blyantstegnede hof, blandes og lege med hinanden. På hofsiden leger jeg med det historiske plagiat, arkaiske kroppe. klar sprød streg, mange retningstydelige streger. På hyrdesiden arbejdede jeg enkelt og groft og udfra ren mavefornemmelse. 

 

Når jeg lytter til barokmusik får jeg en følse af noget der stiger opad, noget jeg næsten kan nå, og ikke kan nå, kunstigheden ved det, at det rør næsten en, men det aldrig rigtig rør en. Derfor er det et gennemgående tema at tegningerne har fylde opefter og tyngden i billedet svæver opad som balloner. I færdiggørelsen opstod der en slags logik i at arbejde med en syntese af mange forskelligeartede udtryk der ku matche tidens overdådighed af musikalske udtryk.

 

 

Poul Høxbro om Gedestank…

Visse billeder trænger sig uundgåeligt på, når tankerne går til 1700-tallets Frankrig, og ét af dem er billedet af en flok hoffolk og adelige, der med den smukke Marie-Antoinette i spidsen leger “hyrder” i den kunstigt opførte “landsby” Hameau de la Reine ved det lille lystslot Petit Trianon i parken ved Versailles, alt imens verdenen udenfor syder af nye strømninger og bitre oprørstendenser.

Disse fornemmes sværmeri for det idylliserede hyrdeliv var dog langt fra deres egen opfindelse. Allerede i det antikke Grækenland skrev digtere (fex Theokrit) kærlighedsskuespil, som var henlagt til hyrdernes verden, (en lille verden, beskrevet i scener fra hverdagen), og i middelalderen og renæssancen nød de privilegeredes klasser opførelserne af de såkaldte hyrdespil og endnu lidt senere henrykkedes de over pastorale indslag i den nye operagenre.

Disse pastoraler fik især stor indflydelse i Frankrig allerede i 1600-tallet og påvirkede også her musikken til de mange operaer, som ofte blev udstyret med små eller større balletagtige indslag af landlig karakter.

 

Men én ting var at betragte disse stiliserede balletter, noget andet var at leve idyllen ud. Dette kunne man bl.a. gøre ved at arrangere en fête champêtre, d.v.s. en “landlig” fest arrangeret ude i det fri. Eller man kunne ligefrem vaske nogle får og et par ægte hyrder, iklæde sig en lettere robe og så leve det frie ubekymrede hyrdeliv mellem sølvbestik og parfumerede får og geder.

 

Når man nu beskriver dyrkelsen af hyrdeidyllen på denne måde, er det naturligvis let at få den til forekomme en smule latterlig, men én ting har den skabt, der selv i dag står dugfriskt og taler direkte til vores moderne sind - nemlig musikken. Når der skulle komponeres musik til de pastorale indslag i operaerne eller underholdes i de “landlige” omgivelser, så skulle musikken jo også bære præg af det enkle miljø, og det fik komponisterne til at lade sig inspirere af den folkelige tone.

Men lige så lidt man ville have at gøre med en uvasket ged, lige så lidt ville man have at gøre med den utæmmede, rustikke folkemusik. Nej, man arrangerede folketoner, man komponerede i “bondestil”, man fremstillede sågar forfinede luksusinstrumenter som musette de cour (sækkepibe), vielle a roue (drejelire) og galoubet & tambourin (enhåndsfløjte & -tromme) med nogle af hyrdernes instrumenter som forbillede.

Og af alle disse kompositoriske og klanglige elementer fremkom en musikstil, som er helt unik for sin tid og så umiddelbar iørefaldende og dog raffineret, at den let står distancen på 3 århundreder. Et særdeles lykkeligt ægteskab mellem det klassiske og det folkelige.

 

 

 

 

 

 

 

Poul Høxbro om Parfume…

Da Louis XIV, “Solkongen”, omkring 1660 forlod det uroplagede Paris for at bygge sit nye slot i den lille by Versailles, samlede han tidens største arkitekter, håndværkere, kunstnere og skønånder omkring sig. Med en pragt uden lige skulle han vise verden, at den franske konge rejste sig over alle andre regenter. Den lille uanseelige landsby voksede nu til en by med op til 25.000 indbyggere, på grund af de mennesker, man behøvede til slottets drift, og de kongelige stalde skulle kunne huse 12.000 heste. Kongen elskede alle former for kunst - ikke mindst musik - og i den overflod, som herskede ved hans hof, blomstrede de skønne kunster i et omfang, det næsten er svært at fatte for os i dag. Nogle af Europas mest betydningsfulde komponister og musikere blev ansat ved hoffet for at kongen kunne nyde “dagsfrisk” musik spillet af de største virtuoser.

 

Og Musikken var allesteds–nærværende. Der var musik ved kongens morgentoilette, til måltiderne, når kongen skulle lægge sig - og naturligvis også derimellem. Ved de store festligheder på slottet underholdt bl.a. de berømte “24 violons de Roi”, som også musicerede ved de talrige balletter, og under guds–tjenesterne kunne man høre “Chapelle Royale” spille motetter af Mondonville eller Delalande. Operamusikken havde ingen fast scene, før man havde færdigbygget Opera Royale i 1770, men inden da byggede man provisoriske scener til opførelser af yndlingen Lully’s operaer.

 

Men den musikform, som Louis XIV kom til at sætte størst pris på, var kammermusikken. Både rigets modgang og kongens egne personlige kvaler under den senere del af hans regeringstid, gjorde at Louis trak sig mere og mere tilbage fra det offentlige liv, og nu foretrak at fornøje sig i mere private omgivelser. Nogle af hoffets komponister og musikere mødtes nu med jævne mellemrum, ofte i kongens soveværelse, til uformelle koncerter, hvor man gennemspillede og diskuterede hinandens værker i nærværelse af kongen. Det var faktisk i dette forum, at nogle af de største franske værker fra tiden blev skabt. De musikere som havde den store ære at deltage i disse intime møder titulerede man “Ordinaire de la musique de la Chambre du Roi”, hvilket helt enkelt betyder medlem af kongens private kammermusikensemble. Her kom bl.a. Couperin (cembalo), de Visée (guitar), Hotteterre (fløjte), Philidor (obo), Rebel (violin) og Marais (gambe), alle lysende musikere og komponister. Af alle musikhistoriens mange spillesituationer, som kan pirre vores nysgerrighed og fantasi, må disse møder i Solkongens private gemakker høre til de mest æggende. Vi kommer aldrig til at kunne vide præcis, hvordan det har lydt, men når man i øvrigt betragter kunsten, arkitekturen og håndværket i Versailles, kan man bare forestille sig, at det må have været noget helt og aldeles enestående.

POUL HØXBRO optræder med enhåndsfløjte & tromme, historiske slagtøjs-instrumenter og folkelige fløjtetyper verden over, i kammermusik, som solist, som teatermusiker og på kurser og han sprænger rammerne for hvad der er muligt på hans ”små” instrumenter. Poul Høxbro har udgivet adskillige CD’er, fungerer som kunstnerisk leder af flere forskellige projekter med Concerto Copenhagen og er desuden gæstelærer ved Schola Cantorum i Basel. Han er en dramatisk og medrivende historiefortæller på dansk, engelsk, tysk og svensk. Se mere på www.poulhoxbro.dk

 

 

TEA BENDIX er illustrator, forfatter og grafisk designer med musik og historiske emner som et genkommende tema i sine projekter. Hun illustrerede som barn det lokale musikskoleblad og tog afgang fra Danmarks Designskole med et projekt om Musikhistorisk Museum. Siden har hun blandt andet lavet børneradio med fortællinger og klassisk musik på P2 og skrevet en roman om at spille musik. Se mere på www.teabendix.dk

 

 

CONCERTO COPENHAGEN er Skandinaviens førende ensemble indenfor tidlig musik og et af de mest spændende og innovative barokorkestre i verden. Originale fortolkninger og en stærk evne til at kommunikere med publikum er blandt Concerto Copenhagens kendetegn – den gamle musik gøres vital, relevant og nutidigwww.coco.dk

SYMPATISK BØRNEBOG

 

»Sympatisk børnebog tilsat liflige toner. [...] Musikken, der går fint i spænd med fortællingen, er komponeret af franskmændene Jean Baptiste Lully og Jacques Aubert, og endvidere kan man glæde sig over en suite med udvalgte satser fra The English Dancing Master [...]« 

 

★★★★★★  Peter Dürrfeld · Kristeligt Dagblad, 12/8 2016 

 

 

EN FRYD FOR ØJET 

»Den morgen vi var hyrder" af Tea Bendix og Poul Høxbro er en fryd for øjet, en liflen for øret – en smuk, smuk børnebog med en fin og charmerende historie, der foregår et sted lige midt i barokken.« 

★★★★★★ Pia Dalsgaard · Børnenes Bøger, 14. juni 2016 

 

STRÅLENDE KUNST FOR BØRN

»Den morgen vi var hyrder"er en pragtfuld udgivelse, hvor ord og musik på smukkeste vis er flettet sammen til en fornem helhed, der siger spar to til mange andre billedbøger. 

Bent Rasmussen · Folkeskolen.dk

 

 

 

FIN, SMUK OG USÆDVANLIG BILLEDBOG 

»Denne billedbog med tilhørende barokmusik på cd ligner ikke andre billedbøger, jeg kender. Fin, smuk og usædvanlig billedbog.« 

Torben Wilhelmsen · Lektørudtalelse til bibliotekerne, juni 2016

 

ET MUSIKALSK EVENTYR

»[Jeg] blev grebet af forfatteren Tea Bendix’s fantastiske evne til at indtage scenen og skabe et stemningsfyldt univers.«

Gabriella Meinert-Medici · Optakt, 21. juni 2016

 

DE BEDSTE BØRNEBØGER: JUNI 

»Det er samtidig en bog, der på rigtig fin vis lærer børn om en historisk og musikalsk periode (barokken), der ellers ikke får stor opmærksomhed. Jeg håber, at Forlaget Carlsen eller andre forlag vil binde an med at udgive flere børnebøger – af lige så høj kvalitet – om andre historiske og musikalske perioder. Bogen er helt oplagt månedens bedste bog.« 
Pia Dalsgaard · Børnenes Bøger, 6. juli 2016

 

 

I MUSIK OG DANSKUNDERVISNINGEN...

"Bogen vil naturligt kunne bruges i danskundervisningen til både litteraturarbejdet og billedlæsningen. Men vis mig den musiklærer, der ikke med kyshånd ikke ville tage imod og bruge denne fortællings sammensatte karakter i sin musikundervisning for at vise eleverne, hvad musik kan gøre ved fortællinger. Det kunne endda føre til at give elever en idé om, hvad det er musik gør ved andre medier, især film. Men også oplæsninger. (...) Musikken berører andre sider i os end ord og billeder. Og i denne fortælling bliver man trefold begavet og berørt".

Eiler Jensen · Børn og bøger februar 2017