WORKSHOPS PÅ BESTILLING · KREATIVITET · FORDYBELSESLEG · ORD, BILLEDER, SAKS OG LIM

FAMILIELEG / INSPIRATIONSDAGE FOR BØRN OG VOKSNE

workshop: Hof eller hyrde Barok for børn og bedsteforældre

5,000.00 DKK

workshop: Hof eller hyrde

 

Barok for børn og bedsteforældre

 

 

Koncert

Vi har lavet en billedbog med tilhørende barookkoncert for børn. Børn elsker barok. I min egen stue giver CD'en anledning til rolige eftermiddage og vilde balletspring. Alderen på vores koncertpublikum har været skiftende, men vi oplever at børn fra 6-8 år får meget ud af koncerten sammen med deres skole, mens de mindre, måske helt ned til tre år og også deres søskende 9-12 kan have en meget smuk oplevelse sammen med deres bedsteforældre eller forældre. Disse koncerter bliver særligt hyggelige og stemningsfyldte. Vi kan give den samme koncert to gange på en dag, fx først for skole/fritidsordning og derefter for børn og bedsteforældre / familier.

 

Workshop

.. og ofte får publikum stor lyst til at tegne efter denne koncert. Derfor har vi på forskellige måder skræddersyet en kort workshop til flere af de koncerter, vi har holdt. Der er mange indgange til barokken. Poul Høxbro kan instruere i hvordan man danser hyrdernes danse, Tea Bendix  kan undervise i at tegne i lys og skygge. Ofte laver vi sessions med orkesteret hvor publikum får lov at prøve hvordan man kan tegne hvordan musikken lyder. Og der er så meget mere at afprøve og fortælle om, historisk, billedmæssigt, musikalsk. 

Booking: Prisen er vejledende og afhænger af tid, sted og varighed og antal besøgende og antal undervisere. Vi sammensætter et program der passer til Jeres event. Og finder den rette pris.

 

 

Poul Høxbro optræder med enhåndsfløjte & tromme, historiske slagtøjs-instrumenter og folkelige fløjtetyper verden over, i kammermusik, som solist, som teatermusiker og på kurser og han sprænger rammerne for hvad der er muligt på hans ”små” instrumenter. Poul Høxbro har udgivet adskillige CD’er, fungerer som kunstnerisk leder af flere forskellige projekter med Concerto Copenhagen og er desuden gæstelærer ved Schola Cantorum i Basel. Han er en dramatisk og medrivende historiefortæller på dansk, engelsk, tysk og svensk. Se mere på www.poulhoxbro.dk

 

 

Tea Bendx er illustrator, forfatter og grafisk designer med musik og historiske emner som et genkommende tema i sine projekter. Hun illustrerede som barn det lokale musikskoleblad og tog afgang fra Danmarks Designskole med et projekt om Musikhistorisk Museum. Siden har hun blandt andet lavet børneradio med fortællinger og klassisk musik på P2 og skrevet en roman om at spille musik. Se mere på www.teabendix.dk

 

 

CONCERTO COPENHAGEN er Skandinaviens førende ensemble indenfor tidlig musik og et af de mest spændende og innovative barokorkestre i verden. Originale fortolkninger og en stærk evne til at kommunikere med publikum er blandt Concerto Copenhagens kendetegn – den gamle musik gøres vital, relevant og nutidigwww.coco.dk

BILLEDLÆSNING OG BILLEDLEG I BØRNEHAVEN

DESIGN PÅ SKOLESKEMAET / HUSKUNSTNER

KURSUS / INSPIRATIONSDAG FOR UNGE OG VOKSNE