WORKSHOP: TO SIDER AF MIG · CECILIE EKEN OG TEA BENDIX

Huskunstner projekt

To sider af mig

 

 

Ny workshop / huskunstnerprojekt om skabelsesprocesser i tekst og billede egnet for mellemtrinnet / udskoling - eller voksne! Cecilie Eken og Tea Bendix i tværæstetisk workshopsamarbejde.


Vi har ladet os inspireret af digtet Mørkebarnet, der kredser om modsætninger i det samme barn, og har udviklet en spændende workshop hvor deltagerne bruger kunst til at vende blikket indad og bruge deres egne erfaringer med indre modsætninger til at skabe ud fra (hvis workshoppen holdes for voksne kan man arbejde med indre modsætninger i et projekt)
 
Vi giver vores elever et indblik i hvordan man skaber en lyrisk tekst og en illustration og vi giver redskaber til at navigere i den kreative proces - fra idefasen med noter og fokus på indhold, over formmæssige overvejelser, og til den endelige sproglige finpudsning af de enkelte ord og hvordan man kan sætte billeder til dem. Omskrivning og stadig forbedring vil være en del af processen. Eleverne får et indblik i, hvor væsentlig redigering i flere omgange er for det endelige værk (!)

Til sidst står workshopdeltagerne med en personlig bog, som de selv har syet, med egne tekster, selvportræt og illustrerende tegninger.

Personligt synes jeg det interessante ved denne workshop er den fælles undersøgelse af, hvordan illustration kan bruges som et kreativt og nyttigt redskab til at fordybe sig i og give en åbning til tekster og aktuelle temaer.

praktisk

To sider af mig
Huskunstnerforløb for flere klasser / endagsworkshop for voksne
med undervisning i tegning og lyrik
af Tea Bendix og Cecilie Eken

 

Målgruppe: mellemtrin / udskoling / voksne

 

 

 

CECILIE EKEN (f. 1970) er en dansk forfatter af børne- og ungdomslitteratur. Hun debuterede i 1993 med romanen Troldmandens søn og skriver romaner, billedbøger, noveller og teaterstykker. Hendes værker er anmelderroste og bruges ofte i undervisningen på landets skoler. Hun har modtaget adskillige priser for sine bøger, blandt andet Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomslitteratur to gange.

 

 

TEA BENDIX (f. 1970) er en dansk forfatter, grafisk designer, illustrator og performer. Hun debuterede med billedbogen Skattekisten 1994 og skaber visuelle fortællinger i bøger for både børn og voksne, i radioen, på TV, i byrummet, i udstillingen og på scenen i form af koncerter og livetegning.

 

S E   F L E R E   E K S E M P L E R   P Å