WORKSHOPS PÅ BESTILLING · KREATIVITET · FORDYBELSESLEG · ORD, BILLEDER, SAKS OG LIM

FAMILIELEG / INSPIRATIONSDAGE FOR BØRN OG VOKSNE

BILLEDLÆSNING OG BILLEDLEG I BØRNEHAVEN

DESIGN PÅ SKOLESKEMAET / HUSKUNSTNER

workshop · Cirkeldigte, poesi der gør dig rundtosset · til skoler

5,000.00 DKK

Ikke på lager
Levering:

Rimeværksted og visuel poesi med forfatter og illustrator Tea Bendix. Vi taler om ting der går i cirkler, cirklen som livsrytme, om gode og onde cirkler og skriver vores egne digte, cirkelsange, cirkelråb og cirkelsnak. Vi sætter digte oppe og nede, på lofter, ruder, spejle, vægge og gulve, indeni og rundt om ting. For nogle gange skal digte kravles, cirkles, danses, roteres, snurres og rulles!
 
 

 

 

 

Varighed: ca. fire lektioner / endags-forløb kl. 9.30 - 13

 

 

Fag: Dansk og billedkunst

 

Bogen: Workshoppen bygger på Thorstein Thomsen og Tea Bendix' billedbog Cirklen og andre cirkeldigte der aldrig starter og slutter, fordi det er ... Bogen er udsolgt men kan lånes på biblioteket. Den kan læses og høres på Ereolen eller som > app på appstore med animationer, indtaling og musik. Og musikken ligger til fri afbenyttelse på > soundcloud. 

 

 

Booking: tea[at]teabendix.dk. Prisen er vejledende og afhænger af tid, sted og varighed og antal besøgende.

 

MaterialerBillige hverdagsmaterialer, + danskvand og mad der går i cirkler til den afsluttende fest! Det er en filosofisk twist at lave cirkeldigte og man ved aldrig hvad der kan ske, men vi har da set både cd-digte, kagefads-digte, gækkebrevs-digte, tallerken-digte, bon-rulle-digte, ret store gulvdigte, kabeltromle-digte, små ægge-digte, blomsterkrans-digte, globus-digte, akvarie-digte, plexiglasrørs-digte, væg-digte, paprulle-digte, 8-tals-digte, låg-digte, papirsmykker, stænklågs-digte, digtbolcher, og paraply-digte. Husk at digtene er sjovest når man sætter dem oppe og nede og rundt om søjler og nede under bordene, for digte skal læses med hele kroppen.

 

Før workshoppen: Workshoppen kan supleres med bogens digte som wallstickers og udstilling. De bestilles hos tea[at]teabendix.dk

 

Efter workshoppen: Desuden kan børnedigtene efterfølgende trykkes som wallstickers til bogbussen eller skolebiblioteket.

 

Tags: Post din workshop under følgende hashtags: #cirkeldigte, #cirkelworkshop #poesidergørdigrundtosset, #digteskallæsesmedhelekroppen #ThorsteinThomsen #TeaBendix #workshop 

 

 

KURSUS / INSPIRATIONSDAG FOR UNGE OG VOKSNE