Forfatter: Tea Bendix

  • Fra arbejdsværelset 3 · BLYANTSTREGEN ER ÆRLIG

    xmas 2016

    Interview i Bog.dk  ·  Tea Bendix om at illustrere Patrick Ness’ billedroman Anderledes med drenge ·  Tekst af Dennis Hursid 12.03.2021

    Anderledes med drenge er en stærk fortælling om kærlighed, venskab og homoseksualitet som ung mand. Om hvordan man åbner op og er ærlig overfor sig selv og sine omgivelser. Bogens illustrator Tea Bendix fortæller her om arbejdet med teksten.

    Anderledes med drenge, Forlaget carlsen 2019 tekst © Patrick Ness Originaltitel: Different for boys Illustrationer © Tea Bendix Del af serie: Carlsens billednoveller

    Karakteren Charlie i vredesudbrud.

    Stolene bruges som fortællende motiv gennem hele handlingen,

    her til at give bevægelse, kaos og vrede. 

    Eksempler på de overstregede ord af forfatteren, som er med til at skabe illustrationer i læserens hoved ·Illustration: Tea Bendix

    ”Det tager rigtig lang tid at føle sig ind på sådan en tekst. Det er ikke bare noget, man lige gør over en eftermiddag. Der skal læses lidt, tegnes lidt, den skal lægges lidt væk, man skal komme tilbage til det og forstå, at det skal kasseres og helst også destrueres, og laves om igen.”

    Efter to år er hendes passionsprojekt endelig færdigt. Tea Bendix’ bløde og yndefulde illustrationer lavet med blyantstreg pryder siderne i novellen Anderledes med drenge, der er skrevet af den berømte Young Adult-forfatter Patrick Ness.

    ”Jeg har arbejdet frem og tilbage med tegningerne. Samtidig har jeg også skulle skabe en følelse af, at de her figurer flytter sig rigtig meget. Så det var også noget med rent grafisk at skabe en forvandling hos personerne, og det krævede bare så meget overblik, og det kan man simpelthen ikke gøre hurtigt,” siger Tea Bendix.  

    Nogle ting er bare anderledes med drenge

    Anderledes med drenge handler om de fire barndomsvenner, Ant, Charlie, Jack og Freddie, der engang var uadskillelige. Nu er de på vej til at blive voksne, og intet er længere så simpelt, som det var, da de var børn. Det er en historie, der handler om at vokse op og være usikker på sig selv, men også om meningen med venskab, kærlighed og ærlighed. Bogen tager fat i ungdommens problematikker fra de unge drenges synspunkt og kredser om forskellige emner som homoseksualitet, venskab og ærlighed. Og om hvordan nogle ting bare er anderledes med drenge.

    Forfatteren Patrick Ness fremhæver det elegant ved at overstrege ord i teksten. Ved at overstrege en del af ordene og rent faktisk udlade en del af teksten, inviterer Patrick Ness læseren til at tage en aktiv rolle i teksten og selv udfylde hullerne. Som Tea Bendix fortæller det:

    ”Der er tre lag tegninger i bogen, og derfor er det sådan en vild bog. Der er Patrick Ness, vidunderlige, beskrivende sprog, som maler skolen, drengene, vennerne og læreren op, og han har illustreret den selv ved at overstrege store dele af teksten, så læseren begynder at blive illustrator. Så jeg er kun den sekundære illustrator, da det er læseren, der er den vigtigste illustrator, og som skaber alle de her billeder i hovedet,” fortæller Tea Bendix.

    Følelsen er vigtigere end udseendet

    Inspirationen bag tegningerne opstod, da Tea Bendix gennemgik nogle gamle Croquis-tegninger, hun havde tegnet. Tegningerne havde den rette mængde af blødhed og sårbarhed over sig og var perfekte til vise kroppen frem.

    ”Jeg arbejdede bevidst med den her følelse af, at de har så meget en facade ud ad til, men jeg tror også de føler sig afklædt med tøj på. Jeg tror, at de har en stor kropslighed med sig, selvom de er klædt på, og vi ser dem i daglige situationer, så er der også den der følelse af at være en krop. Den der følelse af, at nu sidder vi sammen og laver lektier, efter vi lige har været tæt sammen. Den følelse prøvede jeg, om jeg kunne etablere. Følelsen af at man går lidt i opløsning, hvis man sætter skulderen mod hinanden, at man bliver til ét, at man husker berøringen, det er sådanne nogle ting jeg har prøvet at se, om jeg kunne tegne,” siger Tea Bendix.  

    ”I den her tegning har jeg brugt en croquistegning som direkte inspiration. Og så har jeg bare lagt alt muligt indover. Det er en tidligere skitse til forsiden på bogen, hvor du kan se, at jeg har arbejdet med at give ham en trøje på uden på det nøgne, så han har den der følelse af at være så meget krop, selvom han er klædt på,” siger Tea Bendix. 

    ”Det vigtigste har været at sætte fokus på fortællingen og glemme alt om teknikker og glemme alt om at gøre mig ”lækker” for Patrick Ness med mine tegninger. Jeg skulle bare fortælle denne her helt fantastiske historie og ikke være dygtig. Det var faktisk rigtig vigtigt.”

    Hvad mener du med ”ikke være dygtig”?

    ”En del af opgaven ved at illustrere sådan en stor forfatter er at koncentrere sig meget om ikke blive forfjamsket, fordi jeg kunne godt tænke, at nu skulle jeg virkelig vise, hvor teknisk dygtig jeg er. Vise, at jeg kunne tegne fuldstændig rigtigt, tegne en hånd lige som en hånd er, men det er jo ikke det der er vigtigt for historien. Det vigtige er, at du kan mærke den hånd, at du kan huske, at du engang har taget sådan en hånd. Jeg håber, at det er det, jeg har skabt. At jeg kan etablere en erindring om, at du engang har haft en tæt relation til et andet menneske, uanset kønnet,” siger Tea Bendix.

    Denne kunne blive lavet på fem forskellige måder

    Tea Bendix brugte en del tid på at finde det rette udtryk i sine illustrationer. Hvordan skulle det se ud, hvordan skulle de forskellige karakterer se ud, hvilket materiale skulle de skabes ud af.

    Spørgsmål, som i sidste ende kunne give et helt andet udtryk til teksten. Hun besluttede sig til sidst at gå helt tilbage til rødderne. The basics. Blyanten. 

    ”Blyantstregen er simpelthen så ærlig. Måske fordi vi alle sammen har prøvet at bruge den, så vi intuitivt kan aflæse, hvad der er på spil i en streg. Noget af det, jeg synes er meget vigtigt ved tegninger, er, at man kan se tegnerens tvivl, fordi det er den, der er interessant. Hele min afsøgning af det her univers, hvad er det for en dreng, hvad tænker han på, hvor er han henne, hvordan har han det med de andre drenge. Blyanten nulrer rundt og undersøger: skal han være lidt mere rank, skal han falde lidt sammen, alle de der små bitte ting kan skabes med en lille streg fra en blyant. Og jeg er sikker på, at selv det utrænede øje intuitivt mærker, hvad der er på spil i sådan en tegning,” fortæller Tea Bendix.

    I lang tid var hun lidt forbeholden om, hvorvidt hun faktisk skulle illustrere historien. Den var allerede perfekt, som den var. Ikke mindst, fordi Patrick Ness’ overstregninger sørgede for, at man jo selv illustrerer den i sit hoved.

    Så hvad skal Teas illustrationer og tegninger bidrage til en allerede perfekt historie?

    ”Tegningerne skal bidrage med følelserne. Introducere miljøet, introducere fire drenge, lære dig dem at kende, vise dem og deres omgivelserne frem. I starten syntes jeg kun, at jeg kunne ødelægge den. Men jeg tror faktisk, at jeg giver noget, som handler om netop alle stemningerne mellem drengene. Et bud på hvad det kunne være. Jeg kunne lige så godt illustrere den igen, og gøre det på en helt anden måde. Det er det, der viser, at det er sådan en god tekst. Jeg kunne lave fem andre versioner med forskellige illustrationer og forskellig streg. Men jeg valgte blyanten. Og blødheden,” siger Tea Bendix.

    I starten syntes du kun, at du kunne ødelægge teksten. Føler du, at du har ødelagt den?

    Nej, det gør jeg faktisk ikke. Det var et sjovt spørgsmål. Jeg tror, at jeg i bedste fald har åbnet den lidt, så drenge, der måske ellers ikke ville læse en bog, får et redskab til at komme ind i teksten. Og jeg tror at jeg har visualiseret noget universelt om følelser og kærlighed, og hvordan det føles at have en krop.”

    Anderledes med drenge, Forlaget carlsen 2019 tekst © Patrick Ness Originaltitel: Different for boys Illustrationer © Tea Bendix Del af serie: Carlsens billednoveller

    Anderledes med drenge, Patrick Ness, Tea Bendix, Carlsen Billednoveller

    En fortælling om den første gang, om at finde sin seksualitet og at finde sig selv.

    De fire barndomsvenner Ant, Charlie, Jack og Freddie var engang uadskillelige. 

    Men nu er de næsten voksne – og intet er længere så enkelt, som det plejede at være.

    Bogen er en del af Carlsens billednoveller,

    en serie af stærke, gribende, illustrerede historier til unge.

  • Fra arbejdsværelset 6 · om at tegne live

    OM AT TEGNE LIVE

    Interview i bladet “Forfatteren” ·  Dansk Forfatterforening No.04 2020 med tema om fortællingen på tværs af medier  ·  Tekst af Lene Møller Jørgensen

    Tea Bendix er børnebogsforfatter, illustrator, grafisk designer – og utroligt meget andet. Som fortæller og tegner nedbryder hun grænser, udforsker medier og inddrager andre kunstarter som musik og performance. Hun kalder det tegnekoncerter, livetegning, jazz illustreret.  ”Alt sammen handler det om fortællingen,” siger hun, ”om at formidle fortællingen bedst muligt.” 

    Rytmetegn og jazzhistorier 
    Live på Forbrændingen 
    27. september 2020 Steen Haakon Hansen, Thomas Sandberg og Tea Bendix, Foto Klaus Nedergaard

    T E A   B E N D I X   O G   T E G N E T   M U S I K

    Sådan her begyndte det: For nogle år siden spurgte barokorkestret Concerto Copenhagen, om hun ville være med til at lave en billedbog i forbindelse med orkestrets jubilæum? Det ville hun, og det blev til billedbogen Den morgen vi var hyrder, som udkom i 2016, og med en lille lomme bag i bogen, hvor der ligger en cd med Concerto Copenhagen. Da orkestret skulle optræde med musikken fra cd’en, ville de gerne have Tea Bendix og hendes illustrationer med. ”Under koncerterne fulgte jeg musikken og lagde tegningerne op, så publikum på en storskærm visuelt kunne følge historien, som musikken skildrede,” fortæller Tea Bendix. 

    L I V E T E G N I N G 

    Siden dengang har forholdet mellem musik, illustration og sceneoptræden været under stadig forandring og udvikling for tegneren – næste skridt var at tegne live, direkte til musikken under koncerten. ”Første gang jeg gjorde det var til en koncert i Holmens Kirke med Conterto Copenhagen. Jeg stod lige midt i orkestret – den dejligste sopran sang lige ved siden af mig – og der var kamera på ovenfra, så publikum kunne følge mine hænder og se tegningerne blive skabt. Orkestret spillede kantater af Bach, jeg havde forberedt mig på forhånd, læst teksterne, kendte tematikkerne og vidste, hvad jeg ville tegne. Selvom jeg lyttede og fulgte med i musikken, var jeg lidt nervøs for, om jeg kunne nå at tegne min tegning færdig i takt med satsen sluttede – og før den næste sats begyndte. Bagefter kan jeg se, at jeg ligesom musikerne burde have haft noderne foran mig.”

    Tea Bendix er selv et musikalsk menneske. Hun spiller obo, klaver (slet fløjte), læser noder og følger anslag og rytme – også når hun tegner. Efter flere optrædener med livetegning blev hun interesseret i at arbejde videre med sceneoptræden, og meldte sig til et performancekursus, hvor også flere skuespillere deltog. En af dem var Thomas Danielsen, og sammen skabte de en performance, Paper Worksmed undertitlen Livetegning med fysisk modstand. Akkompagneret af musik knæler og kravler hun på gulvet, tegner på en kæmperulle papir – han yder modstanden, løfter hende op og væk, hun tegner videre, han river papiret i stykker, hun tegner videre. 

    T E G N E R E N S   K O R E O G R A F I

    Jazz, afrikansk inspireret teknorock, Bach og barok, rim og remser – Tea Bendix har illustreret det meste. Og samarbejdet med en lang række musikere. Bl.a. komponist og trommeslager Emil de Waal. 

    ”Til koncerter plejede jeg at tegne på gulvet, på væggen eller på et bord foran mig, men så fik jeg en kæmpestor, gennemsigtig plexiglasplade, som er hængt op foran mig. Det er sjovt at se tegningen blive til, og jeg er blevet meget opmærksom på min egen koreografi, på min krops bevægelser, mens jeg tegner – det bliver en del af oplevelsen,” siger Tea Bendix. Hun er også opmærksom på, at der er tid i en tegning – at den kan udvikle sig i mange retninger, lade som om den er på vej i en bestemt retning, og så ændre sig og ende et helt andet sted. ”Tegningen får lyd, smelter sammen med musikken, bliver til et rytmeinstrument.”

    I øjeblikket arbejder Tea Bendix sammen med to musikere, Steen Haakon Hansen og Thomas Sandberg, og plexiglaspladen er med. Men meget har forandret sig siden de allerførste koncerter og optrædener. ”Jeg planlægger ikke længere, hvad jeg vil tegne på forhånd. Forberedelsen består i, at vi mødes til lange samtaler, filosofiske samtaler om måden vi er i verden på, religion, kreativitet, videnskab – det er det allervildeste! Og så slutter samtalen med praktiske ting, hvem, der kører med hvem og hvad skal vi huske at tage med,” fortæller Tea Bendix. 

    Er det ikke angstprovokerende at gå på scenen uden rigtig at vide, hvad du vil tegne og hvorfor?

    ”Jo, men det er det jeg søger. Jeg søger ydergrænserne i mit fag. Jeg kan ikke forklare, hvordan vi kommer fra samtalen til forestillingen, men det føles som en dyb forberedelse. Det giver mig det vildeste adrenalinsus, når jeg går på scenen – alt er åbent, jeg lytter med alle sanser, følger de andre ud af øjenkrogen, fornemmer, hvor de andre er på scenen. Det skægge for mig er at se, hvor forskellige tegningerne bliver. Jeg er også begyndt at opleve glæden ved at destruere – jeg tegner og nyder at destruere tegningerne igen.”

    Tea Bendix har tegnet mange billedbøger. ”Hvis jeg laver en bog, ender det altid med også at blive noget andet, en udstilling, noget man kan se, mærke, høre og røre ved,” siger hun. Igen er det jo bare andre måder at formidle og fortælle på.

  • fra arbejdsværelset 3 · om mit fag

    STEFFEN LARSEN  · Tea Bendix 50 år   ·   Politiken Navne 05.10.2020

  • Fra arbejdsværelset 2 · arbejdsrum

    Hvordan indretter forfatterne sig, når de skriver? Hvilke genstande omgiver de sig med, og hvordan ser der i det hele taget ud, der hvor værkerne skrives? Hver uge viser vi en dansk forfatters skrivebord

    Arbejdspladsen: Tea Bendix · Dagbladet Information 3. september 2016 

    Arbejdsrum. Det er tirsdag og der står med kort varsel en fotograf. Jeg burde arrangere det lidt, men jeg kan pludselig ikke huske hvordan min tegnestue egentlig ser ud. Det er et rum der aldrig falder i form. Bogstakke og tegninger vandrer fra gulvflade til bord og væg i prioriteret rækkefølge. Inpirationsmateriale åbner og lukker sig. Processen SKER via rummet. Rummet ER processen … og processer falder aldrig i form. Et øjeblik er der stille, fotografen tager sit billede. Straks efter nye skitser på væggene. Bordet samlet til et kvadrat. Tirsdag så det sådan ud.

    Skitsebog

    Det er meget vigtigt for mig altid at holde mig i gang. Det er en naturlig ting for mig at være kreativ døgnet rundt på alle mulige forskellige planer. Skitsebogen er en del af min påklædning, jeg har den altid med mig. Jeg sidder og tager noter til møder og på caféer. Jeg er nødt til at registrere de ideer, der kommer, for man tænker ikke den samme ting to gange. Meget af mit arbejde består i virkeligheden i at renskrive noter.

    Hånd af træ

    Den er et arvestykke fra min morfar. Han plejede at bruge den til at have sådan nogle tykke gummielastikker hængende på. Den minder mig om, at jeg skal huske at bruge mine hænder. Selvfølgelig har jeg Photoshop, men jeg må ikke bruge det på den måde at materialet dør. Jeg skal sørge for, at der er liv i tingene. Jeg tror på, at mennesker kan mærke mennesker, og du kan mærke, hvis jeg har brugt mine hænder til at fortælle en historie.

    Dukketeater

    Det er en konfirmationsgave, som jeg blev meget skuffet over. Men jeg fik det af min mormor og morfar, fordi de ville sige til mig: husk at lege selvom du bliver voksen. Og det har jeg virkelig gjort. Derfor står det der stadigvæk og er vigtigt. Det minder mig om hele tiden at være i gang med en undersøgelse. At gå åbent ind i tingene med en stor nysgerrighed uden at prøve at bestemme, hvad der skal ske.

    Japansk tallerken med tegnematerialer

    Det er nogle irriterende tegnematerialer, som jeg har stillet frem til mig selv, og jeg ved ikke, hvordan jeg skal bruge dem. Der er blandt andet et kæmpe stort stykke grafit. Jeg aner virkelig ikke, hvad jeg skal bruge det til, men det er meget vigtigt for mig at have noget, der irriterer mig. Det er en god drivkraft at prøve at overvinde noget man ikke mestrer. Jeg er hele tiden i gang med at lave noget, jeg ikke har prøvet før. 

  • Fra arbejdsværelset 4 · work life balance

    Balanceøvelser  ·  arbejde og familieliv

    Work life balance 2013
    Adminløve spiser projekt

    … af og til lykkes det til fuldkommenhed

    Work life balance 2014 · Af og til lykkes det til perfektion!
  • Biografi

    TEA BENDIX · Født 1970. Forfatter, grafisk designer, illustrator og performer. Skaber visuelle fortællinger i bøger, på skærmen, i byrummet, i udstillingen og på scenen som koncerter og livetegning.

    VISUELLE FORTÆLLINGER til bøgerne, til byrummet, til udstillingen, til TV og til scenen

    BAGGRUND

    TEGNERLIV · ET TVÆRÆSTETISK ARBEJDSFELT

    Jeg laver fagbøger, formidlingsprojekter, udstillinger, tegninger til TV og livetegning for voksne. Og jeg skaber billedbøger, ebøger, workshops, udstillinger, børneradio, børneteater og tegnekoncerter for børn. 

    Tematisk bringer det mig mange steder hen. Jeg bliver ustandselig overrasket over hvad mit fag kan bruges til at undersøge. Nye konkrete verdner åbner sig og indbyder til research. Komplicerede emner kan destilleres og finde en syntese. Ofte bliver jeg bedt om at tegne ting man slet ikke kan se – personer ingen har set, byer der ikke findes billeder af, ting der flytigtigt anes i et mikroskop, teologiske emner, blandede følelser, og det der er svært at tale om. Mine kunder er gode til at stille mig overraskende opgaver og sætte mig sammen med betagende fagfolk med alt muligt interessant på hjerte.

    Formmæssigt udfordrer jeg altid mit stregudtryk og nye muligheder for hvordan tegninger kan bruges. Jeg arbejder både analogt og digitalt og afsøger forskellige udtryk. Jeg afprøver forskellige måder at bruge tegninger uden for bogmediet, i byrummet fx. I de seneste år interesseret mig for, hvordan man kan bruge tegninger på scenen i samarbejde med dansere eller orkestre. Og sidste år havde jeg pludselig fine oplevelser med at bruge tegninger som interviewform. Mit fag er en evig opdagelsesrejse og det er det jeg allerbedst kan lide ved det.

    DESIGNPROCES

    Store dele af min arbejdsproces handler om at lytte og undersøge med alle sanser vågne. På scenen sker det lynhurtigt i samspillet med musikerne. Ved tegnebordet behøver jeg tid.

    Et nyt samarbejde starter altid med en samtale, der indkredser opgaven. Jeg skriver noter og fornemmer mig ind på, hvad det er, der er på spil, hvordan udtrykket kan være og hvilket medie og stregudtryk, der er rigtigt at bruge, og finder langsomt ud af hvad tegningerne kan byde ind med. 

    Man må undersøge det ved at gå igang. Jeg skriver tekster, tegner mig ind på nogle visuelle elementer, jeg kan anvende, vender og drejer temaet, fylder væggen op med skitser, vælger ud. Når man læser for at illustrere, får man øjne for en masse fine lag i manuskriptet eller temaet, tusinder af muligheder som man kunne arbejde med, en masse ting man må vælge fra også !!! Gradvist vokser en måde frem, hvorpå tekst og tegning kan supplere og give energi til hinanden. 

    Pludselig samler indtrykkene sig, tingene begynder at blive til. Jeg færdiggør illustrationerne, scanner ind, tilpasser detaljer i Illustrator og Photoshop, håndskriver typografien, udfører bogtilrettelægning og design i Indesign, klargør pressemateriale og animerer i After Effects og afprøver hele tiden layoutet for at se, hvordan samspillet mellem de mange dele virker i praksis. Undervejs sender jeg kunden eksempler på, hvad jeg arbejder med. Jeg udfører alle dele af processen fra ide til tryk. Det føles som at moddelere det op. Det er et lykkeligt puslearbejde og det er vigtigt at alle detaljer omkring bogen hænger godt sammen, især hvis det udvikler sig til at blive til mange ting og flytter over i andre medier. 

    KUNDER

    Jeg laver bøger for Forlaget Gyldendal, Lindhardt & Ringhof, Forlaget Carlsen, Forlaget Eksistensen og Politikens forlag, Candle Wick Press, Walker Books, The History Press, PR for Teater My, Teater Kriskat, Teaterforeningen Frøken Fracasos Kompagni og Dansk Forfatterforening, workshops på Kulturværftet Helsingør, Kreativt Hus for Børn og Nikolai for Børn, illustrationer for Nationalt Videnscenter for Demens, Historieselskabet og Blixen Prisen, børneradio for Danmarks Radio P2, udstillinger i Vor Frue Kirke København og Nicolai for Børn og går på scenen med Emil de Waal og Spejderrobot, Thomas Sandberg og Steen Håkon Hansen, Concerto Copenhagen, Krudtuglejazz, Moussa Diallo og Dawda Jobarteh, Benita Haastrup og Katrine Suwalsky, Ayi Solomon, Sille & Palle m. fl.

    Jeg er medlem af

    Bestyrelsen for Selskabet for Børnelitteratur IBBY Danmark

    Design Denmark

    Forening for Boghåndværk

    Dansk Forfatterforening

    Illustratorerne i Dansk forfatterforening

    OG

    Mor til tre

    Og danser historiske danse i>Anello

    SAMARBEJDE

    Når vi samarbejder udvikler vi en fælles aftale, 

    men for alle projekter gælder ophavsretten

    og mine forretningsbetingelser herunder:

    PDF

    “Tea Bendix tegner billeder, der glider direkte ind i følelserne. Hendes tegninger minder om noget, man måske har glemt”

    Anne Middelbo 2017

    “Bendix’ sarte fine streg har en nerve, der gør billedsiden levende og løfter de følelsesmættede karakterer op fra siden og vækker dem til live”.

    Statens kunstfond 2019

    “Jeg har i hvert fald aldrig oplevet noget som det, Tea Bendix præsenterede under overskriften: Kan man tegne funk? Sammen med sit lille band af sammenspillede musikere, Sille Grønberg og Palle Windfeldt, opførte hun på en glasplade en række tegninger, streger og prikker, som swingede helt ud i Køge Bugt, så der ikke var et øje eller en numse tør. Det er noget af det sejeste, man kan opleve i billedets verden, når alt går op i en højere enhed”

    Steffen Larsen 2018

    “Tea Bendix kan tegne – altså virkelig tegne, så det går lige i hjertet på dig”

    Ordkraft 2021

  • Cirklen og andre cirkeldigte

    Cirklen og andre cirkeldigte

    Cirklen og andre cirkeldigte der aldrig starter og slutter, fordi det er …

    Tekst Thorstein Thomsen · tegninger Tea Bendix  ·  Carlsen 2012 · Indbunden bog,billedbog 28 sider · ISBN: 978-87-11-40913-8 · Bogen er støttet af Statens Kunstråd 

    Læseprøve

    Thorstein Thomsen Cirkeldigte bog

    Cirklen og andre cirkeldigte · En udvidet e-BOG med indtaling, musik og drejende digte · Udgivet 2013 af Lindhardt og Ringhof / Carlsen · ISBN: 978-87-11-38081-9 · Ebogen er støtett af Statens Kunstfond

    Alting kører rundt i denne helt anderledes billedbog. Hvert digt er en cirkel uden start og slutning. I e-bogen drejer cirklerne med ordene rundt og bliver læst højt, når man trykker på dem, ledsaget af musik i loops, indtaling med Thorsteins gode stemme og fine enkle animationer. Thorstein har skrevet musikken til digtene og indspillet den i samarbejde med Jan Irhøj. Søren Nørup har lavet animationerne. Tea Bendix har lavet designet.

    Cirkeldigte, billedbog

    > Hent PDFen her

    Tekst og illustrationer er i en perfekt symbiose. Sammen udgør de en helhed, som er med til at gøre denne billedbog til noget ud over det sædvanlige

    www.æseløre.dk

    Det er ikke en billedbog som indbyder til overfladisk og hurtig læsning, men til æstetisk oplevelse og fordybelse. De smukke illustrationer og digtene med deres minimalistiske udtryk henvender sig til tænksomme børn og deres voksne formidle

    Bibliotekernes lektøudtalelse

    Redskab til analyse: Nina Christensen, Center for Børnelitteratur: “Når digtet byder op til dans: Om interaktionen mellem skrift, billede og lyd i Tea Bendix´ og Thorstein Thomsens “Cirklen og andre cirkeldigte” (2012) i bogformat og som beriget e-bog. 

    Visuel poesiworkshop med Tea Bendix. Vi sætter digte oppe og nede, på lofter, ruder, spejle, vægge og gulve, indeni og rundt om ting. Hvis vi har tid nok laver vi også toiletrullekunst, uendelighedskort, møbiusbånd, foldebøger, papirsmykker og julepynt. Vi slutter af med fin fernisering, sæbebobler, vanillekranse og cirkelshow. For nogle gange skal digte kravles, cirkles, danses, roteres, snurres og rulles! kontakt tea[at]teabendix.dk

    Danseworkshop! Danseren Ingrid Kristensen undersøger cirklen som form gennem kroppens egne cirkelbevægelser og lægger sin egen fortolkning til digtene. Hun er en vidunderlig og velestimeret workshopholder og iscenesætter for børn og voksne på biblioteker og hos virksomheder, der beskæftiger sig med kreativ udvikling. www.ingrid-kristensen.dk

     Cirkelworkshop MINI Hvis vi kun har kort tid til rådighed, laver vi toiletrullekunst, uendelighedskort, møbiusbånd, foldebøger, papirsmykker … og julepynt nu vi alligevel er igang.

    Drejelig danskundervisning, du selv kan lave! På ucc.dk finder man en fin guide til at lave workshop med digital meddigtning, path on, pic og puppetpals udviklet af Trine Ferdinand: > Cirkeldigte i danskundervisningen.

    Thorstein Thomsen og Tea Bendix: Cirklen og andre cirkeldigte · Carlsen 2012 · illustration Tea Bendix
    Thorstein Thomsen og Tea Bendix: Cirklen og andre cirkeldigte · Carlsen 2012 · illustration Tea Bendix

    Cirkelsangene er komponeret af Thorstein Thomsen og Jan Irhøj og arbejder med den cykliske form, – kanon, loops, gentagelser, karrousselopbygning. Gratis lydfiler, musik og indtaling kan hentes her og anvendes i undervisningen > på soundcloud

    Lav en workshop

    Hekseprut · Cirklen og andre cirkeldigte, forlaget Carlsen 2012, illustration Tea Bendix

    Bliv mere rundtosset!

    Inspiration til skoler / kulturhuse

    Lav en udstilling og læs med hele kroppen!

    I 2013 fyldte vi børnehuset Nicolai, Kolding, med digte i tre etager, – digte oppe og nede, på lofter, ruder, spejle, vægge og gulve, spejlvendt, på hovedet, indeni og rundt om ting og skabte en tredimensionel læseoplevelse, for digtenes form lægger op til at man læser dem på en meget fysisk måde. Vi holdt workshops i tre uger og fik en masse børn til kravle, cirkle, danse, rotere, snurre og rulle for at læse i samspil med form, farver, musik, grafik og dans. Nogle gange skal digte kravles, cirkles, danses, roteres, snurres og rulles!

    ideer · lav en udstilllng

    Thorstein Thomsen og Tea Bendix: Cirklen og andre cirkeldigte · Carlsen 2012 · illustration Tea Bendix

    Vi har lavet en særlig pakke med wallstickers, som kan leveres på bestilling. De er tænkt til biblioteker og kulturhuse,men den lillebitte pakke er egnet til private.

    MAN KAN LAVE PRINT TIL ALLE SLAGS FLADER

    Plancheudstilling i halvcirkel: Thorsteins dagbog

    Thorstein Thomsens dagbog over processen ·gratis download PDF

    Et selvlysende digt til et mørkt rum og spejlvendte figurskårne digte på spejlene eller cirkeldigte i byrummet på betonsøjler

    Musik på soundcloud

    Cirkelsangene er komponeret af Thorstein Thomsen og Jan Irhøj og arbejder med den cykliske form, – kanon, loops, gentagelser, karrousselopbygning. Gratis lydfiler, musik og indtaling kan hentes her > på soundcloud

    Thorstein Thomsen og Tea Bendix: Cirklen og andre cirkeldigte · Carlsen 2012 · illustration Tea Bendix

    #cirkeldigte, #poesidergørdigrundtosset, #digteskallæsesmedhelekroppen

  • BAGGRUND

    Uddannet på Designskolen i Kolding, Linien for Grafisk Design og Illustration 1993, med afgang fra Danmarks Designskoles Institut for Visuel Kommunikation 1996 samt fra Forfatterskolen for Børnelitteratur på Center for Børnelitteratur 2001.

    Egen tegnestue siden 1998. 

    Om Forfatterskabet: >Forfatterweb

    Et tværæstetisk arbejdsfelt

    Denne sektion giver et overblik over bloggen og viser en række artikler, indsigter og ressourcer for at informere og inspirere læserne.

  • workshop: Mørkemusen

    M Ø R K E M U S E N
    M Ø R K E M U S E N

  • Fra arbejdsværelset 5 · om min baggrund

    BAGGRUND · Tea Bendix   ·   Ord til Forfatterweb 2019

    Jeg er født på Frederiksberg og jeg begyndte at tegne og fortælle historier, da jeg var to år. Min mor er landskabsarkitekt og min far forsker i væksthuskulturer, så de var optaget af haver og dyrkning, altid nysgerrige på det poetiske, på formgivning og nye metoder. Vi boede tre år i Wye, Sydengland, hvor jeg gik i børnehave, blev opdraget med engelske billedbøger og sange og fik en lillebror.

    Da jeg var fem flyttede vi til en landsby på Midtfyn, der udefra så meget begivenhedsløs ud – men der var en friskole fuld af mundtlige fortællinger, en meget stor musikskole, og et aktivt lokalmiljø inspireret af andelstanken og højskolebevægelsen. Alle i min familie kom med i foreninger, spillede musik eller teater og lavede ting i værkstedet. Jeg læste meget og legede meget, og meget ofte var legene lavet af papir, for når man tegner kan man jo få lige det legetøj man gerne vil have. Jeg lavede påklædningsdukker, dukketeater og bøger, skrev digte, teaterstykker og sange til alle lejligheder og malede scenografier bagpå min mors kæmpestore landskabsplaner og min fars lange printerudskrifter fra planteforsøgene. 

    Og måske fordi jeg var utrolig lille af min alder kunne jeg ikke holde op med at lege, da veninderne gjorde det. Så musikken og tegningerne holdt mig legende. Min mor spillede fagot, jeg spillede obo og klaver, så vi var med i mange orkestre på Fyn. Det kaldte på noget. Der var noget ved at spille i symfoniorkester, der var dramatisk og fortællende. Der var noget ved børnerock, der var skingert og godt. Der var noget ved koret, der opløste én på en dejlig måde. Der var noget ved det stille bibliotek, der sugede mig ind i andre verdner. 

    Jeg tegnede hele tiden, til musikskolebladet, gymnasiebladet og jeg sad på arkitekt-tegnestue efter gymnasiet,… men da jeg var 18 år illustrede jeg for første gang tre letlæsningsbøger og lige der forsvandt tiden og alt omkring mig og så var jeg faldet i gryden. Jeg valgte Designskolen istedet for Arkitektskolen, sulten sulten efter at lære at skrive, tegne og lave grafisk design. 

    Under min uddannelse lærte jeg noget om at tegne og noget om kreativ metode. Det var ikke oppe i tiden at ville illustrere og mange prøvede at tale mig fra billedbogsfaget. Det var heller i tiden at mene at man kunne undervise i det. Alligevel havde jeg en mærkelig jernvilje og retningssans ud i tågen, og så stod jeg tidligere op, tegnede og skrev i mange timer inden jeg gik i skole. Fandt selv de bøger, der besvarede mine spørgsmål. Jeg havde en følelse af at kunne genkende min egen vej, selvom den ikke lignede noget jeg kendte i forvejen. Jeg kunne se at bestemte mennesker lyste op og viste ruten. Jeg skrev dagbog om det jeg lærte gennem samtaler, og i arbejdet med tegninger, bøger og koncerter. Men mange sagde at jeg aldrig ville kunne leve af mit fag.

    Da jeg var mest i tvivl, skete det fantastiske at jeg traf Ib Spang Olsen, der som den første kunne se, hvad det var jeg ville og hvem jeg var. Han var jo netop sådan en person der både kunne tegne og havde ord at sætte på det at illustrere. Han viste mig rundt i København og introducerede mig til en verden af tegnere og trykkere og forlag, – som havde været der hele tiden! Han blev min ven og mentor, tilgav mig for min trang til at gøre mange forskellige ting og bevæge mig i mange medier. Jeg flyttede til København, gik i praktik som bladtegner på Information hos Per Marquard Otzen, gjorde min uddannelse færdig og ti år efter studerede jeg stadig intenst på egen hånd for at lære alt det jeg gerne ville. Det var en åbenbaring at komme på Forfatterskolen for Børnelitteratur, hvor professor Torben Weinreich stillede sig op og sagde “Man siger man ikke kan undervise i kunsten at skrive. Men nu gør vi det lige alligevel” og straks gav os en bredside af teori.

    Og så var jeg her, omgivet af kolleger at lege med og spændende ting at tage fat på. Jeg har virkelig kæmpet for at nå hen til mit fag. Vejen har været uden sikkerhedsnet og har givet mig smag for eksperimentet. Det er en livslang læring at arbejde med kreativitet og det kræver selvfølgelig intuition og sanselighed men også den største selvdisciplin og fokus. Når jeg bliver presset, står jeg stadig tidligere op og skruer op for passionen, fremfor jeg-kan-jeg-vil-følelsen. Man kan det man vil, hvis man gør det man elsker, holder faget varmt, og leger med de muligheder der er.