Fra arbejdsværelset 6 · om at tegne live

OM AT TEGNE LIVE

Interview i bladet “Forfatteren” ·  Dansk Forfatterforening No.04 2020 med tema om fortællingen på tværs af medier  ·  Tekst af Lene Møller Jørgensen

Tea Bendix er børnebogsforfatter, illustrator, grafisk designer – og utroligt meget andet. Som fortæller og tegner nedbryder hun grænser, udforsker medier og inddrager andre kunstarter som musik og performance. Hun kalder det tegnekoncerter, livetegning, jazz illustreret.  ”Alt sammen handler det om fortællingen,” siger hun, ”om at formidle fortællingen bedst muligt.” 

T E A   B E N D I X   O G   T E G N E T   M U S I K

Sådan her begyndte det: For nogle år siden spurgte barokorkestret Concerto Copenhagen, om hun ville være med til at lave en billedbog i forbindelse med orkestrets jubilæum? Det ville hun, og det blev til billedbogen Den morgen vi var hyrder, som udkom i 2016, og med en lille lomme bag i bogen, hvor der ligger en cd med Concerto Copenhagen. Da orkestret skulle optræde med musikken fra cd’en, ville de gerne have Tea Bendix og hendes illustrationer med. ”Under koncerterne fulgte jeg musikken og lagde tegningerne op, så publikum på en storskærm visuelt kunne følge historien, som musikken skildrede,” fortæller Tea Bendix. 

L I V E T E G N I N G 

Siden dengang har forholdet mellem musik, illustration og sceneoptræden været under stadig forandring og udvikling for tegneren – næste skridt var at tegne live, direkte til musikken under koncerten. ”Første gang jeg gjorde det var til en koncert i Holmens Kirke med Conterto Copenhagen. Jeg stod lige midt i orkestret – den dejligste sopran sang lige ved siden af mig – og der var kamera på ovenfra, så publikum kunne følge mine hænder og se tegningerne blive skabt. Orkestret spillede kantater af Bach, jeg havde forberedt mig på forhånd, læst teksterne, kendte tematikkerne og vidste, hvad jeg ville tegne. Selvom jeg lyttede og fulgte med i musikken, var jeg lidt nervøs for, om jeg kunne nå at tegne min tegning færdig i takt med satsen sluttede – og før den næste sats begyndte. Bagefter kan jeg se, at jeg ligesom musikerne burde have haft noderne foran mig.”

Tea Bendix er selv et musikalsk menneske. Hun spiller obo, klaver (slet fløjte), læser noder og følger anslag og rytme – også når hun tegner. Efter flere optrædener med livetegning blev hun interesseret i at arbejde videre med sceneoptræden, og meldte sig til et performancekursus, hvor også flere skuespillere deltog. En af dem var Thomas Danielsen, og sammen skabte de en performance, Paper Worksmed undertitlen Livetegning med fysisk modstand. Akkompagneret af musik knæler og kravler hun på gulvet, tegner på en kæmperulle papir – han yder modstanden, løfter hende op og væk, hun tegner videre, han river papiret i stykker, hun tegner videre. 

T E G N E R E N S   K O R E O G R A F I

Jazz, afrikansk inspireret teknorock, Bach og barok, rim og remser – Tea Bendix har illustreret det meste. Og samarbejdet med en lang række musikere. Bl.a. komponist og trommeslager Emil de Waal. 

”Til koncerter plejede jeg at tegne på gulvet, på væggen eller på et bord foran mig, men så fik jeg en kæmpestor, gennemsigtig plexiglasplade, som er hængt op foran mig. Det er sjovt at se tegningen blive til, og jeg er blevet meget opmærksom på min egen koreografi, på min krops bevægelser, mens jeg tegner – det bliver en del af oplevelsen,” siger Tea Bendix. Hun er også opmærksom på, at der er tid i en tegning – at den kan udvikle sig i mange retninger, lade som om den er på vej i en bestemt retning, og så ændre sig og ende et helt andet sted. ”Tegningen får lyd, smelter sammen med musikken, bliver til et rytmeinstrument.”

I øjeblikket arbejder Tea Bendix sammen med to musikere, Steen Haakon Hansen og Thomas Sandberg, og plexiglaspladen er med. Men meget har forandret sig siden de allerførste koncerter og optrædener. ”Jeg planlægger ikke længere, hvad jeg vil tegne på forhånd. Forberedelsen består i, at vi mødes til lange samtaler, filosofiske samtaler om måden vi er i verden på, religion, kreativitet, videnskab – det er det allervildeste! Og så slutter samtalen med praktiske ting, hvem, der kører med hvem og hvad skal vi huske at tage med,” fortæller Tea Bendix. 

Er det ikke angstprovokerende at gå på scenen uden rigtig at vide, hvad du vil tegne og hvorfor?

”Jo, men det er det jeg søger. Jeg søger ydergrænserne i mit fag. Jeg kan ikke forklare, hvordan vi kommer fra samtalen til forestillingen, men det føles som en dyb forberedelse. Det giver mig det vildeste adrenalinsus, når jeg går på scenen – alt er åbent, jeg lytter med alle sanser, følger de andre ud af øjenkrogen, fornemmer, hvor de andre er på scenen. Det skægge for mig er at se, hvor forskellige tegningerne bliver. Jeg er også begyndt at opleve glæden ved at destruere – jeg tegner og nyder at destruere tegningerne igen.”

Tea Bendix har tegnet mange billedbøger. ”Hvis jeg laver en bog, ender det altid med også at blive noget andet, en udstilling, noget man kan se, mærke, høre og røre ved,” siger hun. Igen er det jo bare andre måder at formidle og fortælle på.